Det er Mastercard Payment Services, der opretter og godkender aftalen. Det tager typisk tre til fem arbejdsdage, fra I sender ansøgningen.
Når aftalen er oprettet, får vi automatisk besked. Når aftalen er registreret hos os, kan I indberette pension.
Nej, I kan ikke lave ændringer i aftalen. Har I fx brug for at rette jeres kontooplysninger eller kontaktperson, skal I oprette en ny aftale.
I kan oprette flere aftaler med forskellige konti tilknyttet. Fx hvis I har flere produktionsnumre, og I ønsker at indbetale fra forskellige konti.
Hvis I opretter aftalen via vores hjemmeside, tager vi ikke noget gebyr.
Ja, det kan man godt sige. Overførselsservice har overtaget Netsaftaler. Derfor skal I fremover oprette Overførselsserviceaftaler - og ikke Netsaftaler.
Har I igangværende Netsaftaler, er de automatisk overgået til Overførselsservice.
Vi trækker først pengene, når I har lavet en indberetning, og den er godkendt.
I kan se jeres aktive aftaler om Overførselsservice, når I logger ind her på siden.