Hvordan vil du leve som pensionist?

Måske har du holdt øje med din pensionsopsparing løbende, eller måske har du lænet dig tilbage og ladet os klare det for dig – og begge dele er helt OK. 

Hvis du har brug for et overblik over dine indtægter som pensionst, kan du fx:

  • Booke et møde og lægge en plan sammen med en af vores rådgivere
  • Undersøge dine muligheder fra det offentlige
  • Regne på din pension og se, hvad ekstra indbetalinger eller flere år på arbejdsmarkedet kan betyde for din opsparing.

Skal vi lægge en plan?

Vores rådgivere kan hjælpe dig, så du får mest muligt ud af de penge, du har sparet op hos os.

Hvad kan du forvente at få udbetalt?

Som pensionist kan du få penge fra det offentlige, bl.a. folkepension og ATP.

Størrelsen af dine samlede løbende udbetalinger fra din ratepension og livsvarig pension er afgørende for, hvor meget du kan få i folkepension. Og din ægtefælle eller samleveres udbetalinger tæller med.

 

Folkepensionen er en offentlig ydelse, du kan få, hvis du er dansk statsborger og bor fast i Danmark.

Du kan få folkepension fra måneden efter, du har nået folkepensionsalderen.

Så meget får du i folkepension
Folkepensionen er sat sammen af to dele: Grundbeløbet og pensionstillægget. Grundbeløbet er det samme for alle, men er du enlig, får du mere i pensionstillæg.

Størrelsen af dine samlede løbende udbetalinger fra din ratepension og livsvarig pension er bl.a. afgørende for, hvor meget du kan få i folkepension. Din ægtefælle eller samleveres udbetalinger tæller også med.

Du skal selv søge om udbetaling af din folkepension fra Udbetaling Danmark. Det sker ikke automatisk.

Se, hvad du kan forvente at få udbetalt i folkepension og søg om udbetaling på borger.dk/dinpension.

Ældrecheck er et beløb, som staten udbetaler én gang om året til personer, der har mindre end 99.200 kr. i deres samlede likvide formue (2024).

Din personlige tillægsprocent og likvide formue (fx kassekredit, kontanter og opsparing i banken) pr. 1. januar er afgørende for om og hvor meget, du kan få i ældrecheck for det kommende år.

Er du gift, eller har du en samlever, tæller dennes formue også med i opgørelsen.

Det er Udbetaling Danmark, der beregner dine muligheder for at få ældrecheck. Det er også dem, der udbetaler pengene til dig.

Læs mere om ældrecheck på borger.dk

Din arbejdsgiver eller staten indbetaler til din ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension). Og det er lovpligtigt at betale til ATP. Er du på efterløn eller delpension, er det dog frivilligt.

Din ATP-opsparing bliver automatisk udbetalt til din NemKonto, når du når folkepensionsalderen.

Se, hvor meget du har sparet op i ATP og læs mere om ordningen på borger.dk

Regn på din pension 

Vil du have en forsmag på, hvordan din økonomi kan se ud, når du stopper med at arbejde? 

Med beregneren kan du "lege" med tallene og se, hvad der sker, hvis du venter med at gå på pension, eller forlænger den periode, du gerne vil have udbetalt dine pensioner.

Det kan også vise dig, hvad det betyder at sætte lidt ekstra penge til side, inden du går på pension.

Fyld op på din aldersopsparing

Hvis din økonomi tillader det, kan det være en god idé at sætte lidt ekstra ind på aldersopsparingen.

Du kan få aldersopsparingen udbetalt på én gang eller i mindre portioner. Udbetalingerne er skattefri, og du bliver ikke modregnet i offentlige ydelser på grund af udbetalingerne.

Indbetal ekstra til din pension