Har du spørgsmål?

Hvis du har pension andre steder, får du oftest mest ud af dine penge, hvis du samler dem ét sted.

Du kan i langt de fleste tilfælde flytte din pension fra andre selskaber til PensionDanmark. 

Se her hvordan du samler opsparingerne hos os

Du betaler ikke noget til PensionDanmark, når du flytter din opsparing til os. Det kan dog være, at dit nuværende pensionsselskab opkræver et gebyr ud over investeringsomkostningerne. 

Du sparer typisk op til pension på tre forskellige opsparinger, og de bliver udbetalt på forskellige måder:

Aldersopsparing
Du kan få aldersopsparingen udbetalt som et engangsbeløb eller i mindre portioner, hvis du ikke har brug for alle pengene på én gang.

Du skal ikke betale skat af de penge, du får udbetalt.

Ratepension
Du får et beløb hver måned, når du går på pension. Du vælger selv, hvor lang tid du vil have ratepensionen udbetalt over. Det kan være en periode på mellem 10 og 30 år.

Du skal betale skat af de penge, du får udbetalt.

Livsvarig pension
Du får et beløb udbetalt hver måned, fra du går på pension, og så længe du lever.

Du skal betale skat af de penge, du får udbetalt.

Læs mere om, hvorfor du sparer op på tre opsparingstyper

Du kan selv indbetale ekstra til din opsparing. Så har du mere at leve for, når du går på pension.

Se, hvordan du indbetaler ekstra