Det bør du overveje
- Tilpas dine forsikringer, når dit liv ændrer sig
- Sørg for, at dine penge ender hos den rette, når du dør
- Tjek op på din pension, hvis I går fra hinanden
De fleste har en forsikring ved død med et skattefrit mindstebeløb på 500.000 kr. Det er det beløb, som dine efterladte som minimum kan få udbetalt, hvis du dør, før du starter udbetalingen af din pension.
Du kan selv ændre beløbet, så det passer til dine efterladtes behov. Har du børn, vil du måske sætte beløbet op. Er du alene, vil du måske sætte beløbet ned.
Du kan vælge, at bestemte personer skal have pengene, når du dør.
Vælger du ikke nogen, går pengene automatisk til dine nærmeste pårørende. Det er en god løsning for de fleste. Rækkefølgen er:
Hvis nærmeste pårørende passer til dig, behøver du altså ikke ændre på noget. Men hvis du ønsker, at pengene skal fordeles - fx mellem din ægtefælle og dine børn - er du nødt til aktivt at ændre det.
Det kan være en god idé at tjekke, hvem der får udbetalt pengene fra din pensionsordning, når du dør. Har du tidligere bestemt, at din eks skal have udbetalt pengene, vil du måske ændre det nu.
Du kan også overveje, om du vil skrue op for din forsikring ved dødsfald, fx hvis du har børn, som du gerne vil sikre.