Formål
Vi optager vores telefonsamtaler med dig for at kunne dokumentere, hvad der er sagt under samtalen, og hvad der er aftalt med dig. Optagelsen bliver også brugt til at uddanne vores rådgivere.
Behandlingsgrundlag
Optagelsen af telefonsamtalen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1b, artikel 6, stk. 1c og artikel 6, stk. 1f, samt artikel 9, stk. 2, litra f.
Behandling af personoplysninger
Vi optager og opbevarer de personoplysninger, som bliver oplyst under samtalen. Fx navn, adresse, mailadresse, CPR-nummer, helbredsoplysninger samt oplysninger om pensionsforhold og forsikringsudbetalinger.
Dine rettigheder over optagelsen
Hvis du beder om det, har du ret til:
- at få en lydfil af optagelsen
- at få optagelsen slettet
- at få rettet fejlagtige oplysninger
Det gør du ved at skrive til os på pension.dk/kontakt
Sletning af optagelsen
Optagelsen slettes efter 3 måneder.